Nice-to-know om madopstart

Fra mælk til fast føde

Når du starter op med mad til din baby, er formålet at starte med at smage på alverdens forskellige fødevarer, at sanse maden samt at blive fortrolig med den. Børn har forskellige reaktioner når de smager mad de første mange gange, så lad dig ikke slå ud hvis din baby afviser maden, det kan tage tid at vænne sig til nye smage og konsistenser, for ikke at tale om teknikken med at spise med ske. Tag det bare stille og roligt, der er mere end en vej!

Hvornår ved du om din baby er klar til mad?

Du kender dit barn bedst, så du må gerne prøve dig frem! Det er dog vigtigt at dit barn for det første kan holde hovedet selv, kan svøbe læberne omkring en ske og det viser tegn på interesse ved den mad du/ I andre spiser - altså en naturlig interesse i mad. Samtidig kan et tegn også være, at dit barn ikke føler ordentlig mæthed ved mælken mere. Hvis din baby viser tegn på at være klar til mad allerede ved de 4 måneder, skal du starte stille og roligt. Se på det som en mulighed for at lære fødevarer at kende i form af små smagsprøver, i et meget stille og roligt tempo. Starter du op når baby er 6 måneder, kan det gå lidt hurtigere med at smagsprøverne bliver til måltider.

Når din baby er 8-9 måneder gammelt vil mere faste spisetider begynde at tage form, ofte påvirket af barnets sovetider. Der er intet facit over hvornår din baby går fra 1 til 2 til 3 måltider om dagen. Alle babyer er forskellige og vil altid gøre ting i deres eget tempo. I sidste ende er målet at når din baby er omkring de 12 måneder, så spiser han/hun 3 hovedmåltider om dagen, med mellemmåltider inkluderet. - Hvis din baby spiser 3 måltider når han/hun er 7-8 måneder, så er alting også lige som det skal være. Hvad du kan bruge som udgangspunkt er, at når din baby kan spise en ½ til 1 hel dl, anses det for et måltid - og du kan introducere til endnu et måltid.

HUSK – alle babyer er forskellige! Også når det kommer til mad. Jeg har set det meste, nogle babyer er hurtigt videre fra grød/mos stadiet og vil f.eks. spise rugbrødshapsere allerede fra 6-7 måneders alderen. Der kan også være forskel på babyer der får modermælkserstatning og babyer der bliver ammet. Børn der får erstatning har været van til den samme smag, hvorimod børn der får brystmælk har været van til forskellige smage, da duftstoffer fra moderens mad naturligt finder vej til mælken. Derfor vil et barn der ammes have tendens til lettere at kunne 'acceptere' forskellige smage senere hen. Du kender dit barn bedst! Så aflæs dit barn og prøv dig gerne fem. Det handler lige så meget om at sænke dine forventninger og gøre det som du føler er rigtigt.

Spædbørn & kød

Vil du gerne give dit barn vegetarisk kost, eller blot skære ned på kødet? Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder stadig på at babyer fra 6 måneder skal have kød eller fisk hver dag. Det anbefaler de fordi spædbørn skal sikres nok jern. Der er heldigvis rigtig mange andre fødevarer der er rige på jern, som du kan tilbyde din baby i stedet. Herunder er eksempelvis kikærter (som er en af mine favoritter), bønner og linser (som du eksempelvis kan bruge som erstatning i 'kødsovsen'). Der er også masser af jern at finde i nødder og kerner og i visse grøntsager. Det giver god mening at sundhedsstyrelsen anbefaler kød og fisk til børn, da den form jern der findes heri optages lettere end den jern der findes i plantekilder. Med en vegetarisk kost er det derfor også vigtigt at sammensætte spædbarnskosten korrekt, så du sikrer jernindtaget. En anden ting at tage højde ved en vegetarisk kost, er at sikre indtaget af vitamin b12, som er et vitamin der ikke findes i planteprodukter. Spiser I masser af æg, mælkeprodukter og fisk behøves du ikke bekymre dig om tilskud af vitamin b12.

Smag og konsistens

Bliv ikke skræmt hvis din baby ikke er begejstret for nye smage og konsistenser med det samme, det kan tage tid at tilvænne sig. Babyer har en præference for en sød og fed smag qua modermælk og erstatning, så når du begynder at give din baby mad skal det først lære nye smage at kende, hvorefter det opbygger andre smagspræferencer end mælken. I den første tid skal din baby gerne tilbydes en bred vifte af forskellige smage for at vænne sig til forskellige smage i f.eks. grøntsager. Det kan være en god idé at tilbyde forskellige grøntsager hver for sig til en start, hvor der efterhånden kan mikses på kryds og tværs af grøntsager, fugt, æg, fisk og grød. Er din baby omkring de 6 måneder kan du hurtigt tilbyde forskellige konsistenser; f.eks. kan du servere et stykke kogt pære ved siden af kartoffel/pæremosen for at give baby en fornemmelse af pærens konsistens. Det samme kan gælde broccoli, blomkål, peberfrugt etc.

Fødevare-neofobi

Hvorfor er nogle børn 'altspisende', mens andre kun vil spise leverpostejsmadder eller pasta? Der er mange ting der kan ligge til grund for dette, men af tingene kan være skepsis overfor eller afvisning af mad, man ikke kender, som kaldes fødevare-neofobi. Derfor skal du tilbyde dit barn så mange smage og konsistenser som muligt, for at det ikke skal blive skeptisk overfor nye fødevarer. Det siges at det gerne skal ske inden 2-årsalderen, da fødevare-neofobi udvikler sig i takt med at dit barn bliver større, og er størst omkring 2-3 årsalderen. Ifølge sundhedsstyrelsen har fødevare-neofobi at gøre med at dit barn "i den periode ofte ikke vil smage på ukendt mad, hvilket evolutionært kan forstås ud fra, at børn fra denne alder kunne finde mad i naturen på egen hånd – og neofobien har her tjent som beskyttelse mod giftige fødevarer i naturen. Når børn blev gamle nok til at finde mad selv, blev de således mere tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag end den, de var vant til" (Ernæring til spædbørn og småbørn s. 42, sundhedsstyrelsen 2024).

Selvom børn i dag ikke selv finder mad i naturen, er det dog et levn derfra og afholder altså børn fra at spise mad der potentielt kan være giftigt for dem. Det er derfor også helt naturligt at børn kan blive kritiske overfor mad de ikke kender, mad der smager anderledes end hvad de har smagt før, eller har en anden konsistens end hvad kender. De er altså selektive og skeptiske overfor nye fødevarer. Hvis dit barn udvikler fødevare-neofobi er det ikke ens betydende med at du kan have flere år i vente med et barn der afviser maden. Dit barn kan sagtens 'lære' at spise de ukendte fødevarer, hvis de får dem præsenteret tilstrækkelig mange gange. Med det sagt, er det vigtigt at det sker i en positiv setting, hvor vi som voksne ikke viser negative følelser omkring den mad der bliver præsenteret. Det handler om at skabe positive erfaringer med den mad som barnet ikke vil spise. Hvilket desuden gør sig gældende i alle mad sammenhænge, også uden om fødevare-neofobien.